Udlejning af svejseværk

Validering af svejsemaskiner

Vi tilbyder service og validering/kalibrering af svejsemaskiner og svejseudstyr.

Hvornår skal svejsemaskiner valideres og hvorfor?

Arbejder du efter EN1090 eller ISO3834, er der krav om årlig validering af dine svejsemaskiner. TornboSvejs validerer, så kravene i ISO 16662 opfyldes. Den tidligere standard for validering/kalibrering hedder EN50504, men blev afløst i november 2021 af IEC 60974-14.

Ved validering undersøges og dokumenteres svejsemaskinens udlæsningsnøjagtighed. Det er din garanti for, at du kan regne med de ampere og volt, som kan udlæses på maskinen, og at du dermed trygt kan svejse efter dine WPS’er.

TornboSvejs - Udlejning af svejseværk

TornboSvejs - Udlejning af svejseværk

Svejsemaskiner skal valideres hvis:

Du mistænker, at maskinens udlæsning ikke er korrekt.

Der er foretaget reparationer på udstyret, hvor vitale dele for udlæsningen er berørt.

Der er foretaget ombygninger på udstyret, hvor vitale dele for udlæsningen er berørt.

Ved synlige tegn på skader på udstyret, herunder også hvis udstyret har været udsat for voldsomme tryk eller belastninger.

Priser for validering af svejsemaskiner og svejseudstyr

Vi har en gennemsigtig prisstrukturvalidering, sikkerhedseftersyn og service. Vi udfører ofte arbejdet på timeløn. Det er vores filosofi, at de, der er forberedte og klar, når vi kommer, skal have en billigere pris per maskine end dem, hvor vores tekniker må stå og vente.

Du er også velkommen til at stille en medarbejder til rådighed; det vil speede processen op, og prisen vil derfor være endnu lavere.

Du bestemmer selv, om du udelukkende vil have udført validering, eller du også vil have sikkerhedseftersyn og/eller service. Du kan naturligvis altid få et prisoverslag, inden arbejdet udføres.

Vi udfører selvfølgelig også validering, sikkerhedseftersyn og service på fast pris eller efter tilbud.

TornboSvejs - Udlejning af svejseværk

Har du spørgsmål til validering af svejsemaskiner?