En del af den nye Powermax SYNC-serie: et professionelt luftplasmasystem med op til 65A
Powermax 65 SYNC er en del af Hypertherms hele nye SYNC-serie.
Platformen med forbrugsdele er gjort meget enklere, og Hypertherms nye plasmasystem Powermax65/85/105 SYNC™ har avanceret brænderkommunikation til automatisk opsætning, så systemet er det indlysende valg til enhver skære- eller fugningsapplikation.
Optimal ydeevne Håndter mange slags jobs med letudskiftelige brændertyper og anvendelsesspecifikke Hypertherm patronforbrugsdele til forskellige slags skæring og fugning. Reducer oplæringstiden med forenklet opstilling og ensartet ydeevne. Med den tidsbesparende betjening af brænderen kan operatøren uden videre justere strømstyrken og skifte forbrugsdele og applikationer uden at gå tilbage til strømforsyningen.
Brancheførende pålidelighed SmartSYNC™-brændere er konstrueret til robuste industrimiljøer. SpringStart™-teknologi sikrer ensartet start og en mere pålidelig brænder. Den brancheførende pålidelighed reducerer dødtid i produktionen.
Nem at bruge Patronforbrugsdelene består kun af én del, som er nem at genkende. De er farvekodet efter proces for at undgå sammenblanding af dele og forenkle lagerstyring af forbrugsdele. De nye SmartSYNC™-brændere med patroner fra Hypertherm indstiller automatisk den korrekte strømstyrke og driftstilstand, så opsætningsfejl undgås. Det detekteres, når patronen er opbrugt, og operatøren får at vide, når den skal udskiftes.
Lavere driftsomkostninger Den forenklede anvendelse minimerer dødtid, fejlsøgning, spild og oplæringstid. Med patronforbrugsdelenes avancerede design er levetiden op til dobbelt så lang ved manuel skæring, og kvaliteten over hele levetiden er bedre ved mekaniserede opstillinger sammenlignet med standardforbrugsdele. Få adgang til patrondata for at holde øje med ydeevnen og analysere brugsmønstre.