TornboSvejs logo

Finder du ikke det du søger?

Ring til os på 7515 8440

Baggasudstyr

Ved at anvende baggasudstyr sparer du betydelige mængder gas og tid, derudover falder behovet for mekanisk efterbehandling markant. Vi forhandler bl.a. baggasværktøj fra Walter Schnorrer og Weld-Tech

Baggas anvendes primært ved svejsning af rustfaste legeringer. Baggassen beskytter rodsiden af svejsningen og modvirker koks. Der anvendes flere løsninger men oftest beskyttes rodsiden af svejsningen ved at proppe røret af på begge sider af svejsefugen, og fylde det lille kammer mellem propperne med gas. Som baggas anvendes oftest argon eller formier.

 

SC Profi
SC Profi-serien fra Walter Schnorrer er udviklet til rør i dimensionerne fra ø13 til 215mm. Den sælges som en komplet enhed, så ingen dele kan forsvinde, og har en skylletid på kun 1,5 minut ved et gasflow på 10% af rørdiameteren.

WS sæt
Walter Schnorrer har mange forskellige sæt hvor du kan få alt du har brug for indenfor baggasudstyr i én. Lige fra propsæt, til SC Flangekeglesæt og SC Profi baggassæt.

Purge Flex
Purge Flex er en dobbelt silikone tætning som kan bruges i området mellem ø25mm og op til 320 mm, samt 1” – 6”. Den kommer også som en handy kuffert, der nemt kan tages med på montageopgaver eller til opbevaring på værkstedet.  

Silikonepropper
En silikoneprop anvendes til primært til afspærring af rørender. Propperne er koniske, hvilket betyder at de har et spænd i rørdiameteren, men også at de kan optage nogen ovalitet i rørene. Silikonepropper produceres i størrelser fra ø8 til 160mm og findes også i forskellige sæt.

Baggasballoner
Baggasballoner er som navnet indikerer en ballon eller et sæt af 2 balloner, som skubbes ind i røret, hvorefter ballonen fyldes med baggas. Når balloner er fyldte og kammeret derved etableret, siver den fortsatte gas ind i kammeret og fylder denne med baggas. Når baggassen lukkes, falder ballonerne sammen og kan nemt trækkes ud af røret igen.

Skumpropper
Skumpuder fra Oxygone leveres i næsten alle størrelser helt nede fra Ø 25 til 906mm men kan også laves specielt så det passer til netop dit behov. Der findes 2 sæt, med propper fra 1 til 4 tommer til hhv. mejerirør og DN rør.

Vandopløseligt papir og film
Vandopløseligt papir leveres enten i ark, på rulle eller som propper. Vandopløselig film leveres kun på ruller. Papiret eller filmen tapes ind hvor afspærringen ønskes (her anvendes en særlig vandopløselig tape) hvorefter der kan fyldes med baggas. Når svejsningen er udført, kan røret skylles med almindelig vand, som vil opløse papiret eller filmen samt tapen og skylle resterne ud.

Tape
Ved mange opgaver anvendes alutape i stedet for propper. Brugen af tape er fleksibel og universal, hvorfor det ved specialopgaver er en fordel. Desforuden er tapen relativ billig at anvende, hvorimod propper er mere bekostelige. Det kan give god mening ved varierede opgaver eller enkeltstyksproduktion. Tapen fås både med lim på hele fladen og som zonetape, hvor der er undladt lim midt på tapen. Zonetape anvendes ofte udvendigt, ved svejsning i åbne fuger, hvor gasflugten vil være for stor. Den limfrie zone sikrer at der ikke sker kontaminering af svejsningen.   

Iltmåler
For at kontrollere at den atmosfæriske luft er erstattet af baggas, og svejsningen kan påbegyndes og udføres til forventede kvalitet, anvendes iltmålere. En iltmåler måler koncentrationen af oxygen i luften. Oxygenmåleren viser så koncentrationen i PPM, hvor der svejseren så afventer at målingen kommer under grænseværdien inden svejsningen påbegyndes.

 

Vi tilbyder også baggascylindere, slæbesko og meget mere.

Verdenen indenfor baggas er stor, og finder du ikke lige det du søger her, så tøv endelig ikke med at kontakte os, vi klarer næsten alt.

 

Se Walter Schnorrers katalog her Læs mere om Purge Flex her